"Thalamus" er vores kommando central i hjernen.
"Thalamus" opfanger signaler gennem vores sanser. Signalerne registreres i hjernen som hjernebølger. Det kan måles som elektrisk aktivitet i form af nogle rytmer. Kan sammenlignes med "morsekoder".
Signaler er noget, som stimulerer os på den ene eller anden måde.
"Thalamus" sender ubevidste beskeder rundt i kroppen via nervebanerne i vores nervesystem. Det er udenfor vores kontrol.
Det kaldes det autonome nervesystem.
1) Det sympatiske nervesystem, som stimuleres under fysisk og mental aktivitet.
Det sympatiske nervesystem sørger for, at vi er i stand til at præsterer, men "bagsiden af medaljen" er, at den forhindrer kroppens opbygning, og det stresser os.
Det er "Det sympatiske nervesystem, som bl.a. håndterer ”kamp, flugt eller frys”-responsen.
Det er vores ældgamle krybdyrhjerne "Amygdala, der lynhurtigt opfanger frygt og faresignalerne. Den er med til at sikre vores overlevelse. Den reagerer instinktivt og hel uden omtanke. Den er hjernens alarmcentral og sørger for at der udskilles det, vi kalder "stresshormoner", som i virkeligheden er nogle signalstoffer.
2) Det parasympatiske nervesystem er dominerende, når vi hviler, spiser, sover og restituerer.
Her aktiveres "Hippocampus" (er formet som en lille søhest i hjernen). Den bliver også kaldt for hjernens hukommelsescenter. Den reagerer mere langsomt og koordinerer alle processerne. Den sikrer tid til rationale og refleksion. Den neutralisere de såkaldte "stress hormoner".
Den er også centret for de positive følelser i form af glæde, kontrol, sindighed, begejstring.
Det er det Parasympatiske nervesystem, der sikrer vores fordøjelse og fylder vores energidepoter op.
Adrenalin er et signalstof og betegnes som vores vores "kamphormon".
Der findes adrenalin og noradrenalin. De er i "familie".
Adrenalin udskilles fra binyrerne og sendes ud i blodbanerne, hvor de hjælper det sympatiske nervesystem med at gøre kroppen ”kampklar”.
Når kroppen skal bruge ekstra kræfter til fysiske eller psykiske belastninger og udfordringer, så udskilles adrenalinen automatisk, så vi kan yde en ekstra indsats.
Du kender sikkert fornemmelsen: Pulsen stiger, du sveder, du trækker vejret hurtigere, dit blodtryk stiger, blodet pumpes hurtigt rundt i musklerne og op i hjernen – blodtrykket stiger. Det er adrenalinen, der er aktivt. Du kan klare det hele.
Adrenalin forstærker også vores følelser f.eks. vrede og irritation.
Når adrenalinen er i vores blodbaner, frigiver leveren sukker og fedt til musklerne, så de kan yde en ekstra indsats og hjælpe os til at klare vores fysiske udfordring.
Hvis det frigjorte adrenalin, sukker og fedt ikke brændes af, så ophobes det i blodet.
Vi får svært ved at slappe af, fedtet aflejres i vores blodårer og kan give åreforkalkninger og blodpropper.
Udsætter vi ofte eller hele tiden vores krop for adrenalin-kick, risikerer vi hjerte- og kredsløbsforstyrrelser, nyreskader, øget stofskifte, problemer med fordøjelsen, dårligt immunforsvar m.m. samt kan det føre til depression og angst.
Kroppen er kun indrettet til at kunne klare kortvarige adrenalinkick – ikke hele tiden eller ofte.
Kortisol er ”skurken” ved stress, fordi det er det hormon, derpå lang sigt skader os mest. Kortisol udskilles i kroppen som en reaktion på en udefinerbar trussel, spænding, stress eller overbelastning.
Kortisol reagerer på noget diffust og ukontrollerbart. Det kan være, vi ikke er helt sikker på, hvad vores arbejdsopgaver er. Vi er måske usikker på, hvad vores chef forventer af dig, vi føler ikke, vi slår til som mor, kæreste eller på jobbet eller vi lever et liv, som vi ikke ønsker og er utilfreds med.
Kortisol dannes i binyrerne og er uskadeligt i en kort periode, fordi det bl.a. hjælper til hurtig sårheling efter en operation og til bedring af immunforsvaret. Den har en anti inflammatorisk effekt.
Kortisol produceres i store mængder ved vrede, frygt og for lidt søvn.
Når kroppen producerer for meget kortisol, føler vi os udmattet, men vi kan ikke slappe af. Når vi vågner om morgenen kl. 3-4, hvor kortisol produktionen er højest, har vi svært ved at falde i søvn igen.
Når kroppen begynder at udskille kortisol, svækkes adrenalin produktionen, og i stedet for at få flere kræfter til kamp og flugt, så sker der nu det modsatte. Vi bliver trætte, ligeglade og passive. Vi orker ikke løse opgaver og problemer. Vi mister langsomt vores energi og kraft.
Kortisol er et ret skadeligt hormon, hvis det er i kroppen i lang tid, fordi det så nedbryder vores immun system, så vi nemmere tager imod infektioner.
Kortisol nedbryder ved langvarig påvirkning vores hjerneceller. Hippocampus kan skrumpe og blive skadet så meget, at det går ud overindlæringen, hukommelsen, koncentrationen og ikke mindst kan det forandre os følelsesmæssigt.
Kortisol har indflydelse på vores sukker-, fedt- og proteinomsætning, der har indflydelse på vores søvnmængde, forbrændingen, blodsukkeret og kalk-optagelse og udskillelse.
For meget kortisol i længere perioder kan skade vores nattesøvn, give os tyndere hud, dårligere sårheling, smerter i musklerne, afkalkning af knogler, fedme, tidlig aldring, nedsat immunforsvar, hæmme de hvide blodlegemers i at angribe kræftceller, nedsætte frugtbarheden, akne, humørsvingninger, m.m.
Kortisol må derfor ikke undervurderes. Det kan gøre stor skade på vores krop.
Kortisol kan måles i blod, urin og spyt.
For at holde kortisolniveauet i balance er det godt at dyrke motion regelmæssigt, bruge afslapningsteknikker, få tilstrækkelig søvn, spise sundt mv.
Dopamin er et signalstof, og spiller en stor rolle i hjernens belønningssystem.
”Dopamin” udskilles i hjernen, når vi belønner os selv eller når vi har gjort noget, vi er glade for eller stolte af.
Dopamin spiller en stor rolle i forhold til, hvordan vi opfører os.
Når vi gennemfører handlinger, som udløser dopamin, opnår vi en følelse af lykke, og det betyder, at vi gentager de handlinger igen og igen.
Dopamin er stoffet, der giver dig en følelse af velvære, når du f.eks. sidder med en kop kaffe eller the. Hvis du har brug for et skud dopamin i hverdagen, skal du huske at lægge pauser ind.
Den ro og tilfredshed, du føler i kroppen, skyldes dopamin.
Dopamin har stor betydning for vores regulering af vores følelse af velbehag, glæde og lykke.
Men pas på: Afhængighed af dopamin kan gøre det svært at bryde med dårlige vaner, såsom shopping, rygning, alkohol eller overspisning.
Signalstoffet ”Serotonin” forbindes ofte med følelsen af lykke.
Serotonin frigives og strømmer rundt i hele vores nervesystemet, når vi føler os veltilpas.
Serotonin dannes i hjernen ud fra et stof, der hedder tryptofan, der findes i visse madvarer. Derfor kan valget og sammensætningen af vores madvarer være med til at støtte og styre hjernens humørbringende signalstoffer.
Endorfiner er et hormon, der dannes i hjernen.
De har en naturlig, smertedæmpende effekt med en kraftig morfinlignende virkning, som man kan blive afhængig af.
Endorfiner sørger blandt andet også for at frigøre dopamin i hjernen, hvilket giver følelsen af eufori (belønning).
De udskilles bl.a. ved
OBS - Endorfin minder på mange måder om morfin, fordi det hæmmer og bedøver hjernens evne til at mærke smerte. Det bevirker, at du ikke vil fornemme de faresignaler, der er forbundet med stressede perioder, og derfor fortsætter du bare. Du mærker ikke, at du er på vej til at bryde sammen.
Oxytocin kaldes “kærlighedshormonet” eller “kramme-hormonet”, fordi det udløses af kram, berøring, massage og nærhed.
”Oxytocin”. Den frigives også - sammen med ”Serotonin” – når vi
Det får os til at slappe af og føle os godt tilpas. Det reducerer stress.
Vidste du, at 75-90 % af vores tanker er gentagelsestanker, altså tanker vi har tænkt mange gange før.
Brita Iversen
Uddannet socialrådgiver og mastercoach
Certificeret mastercoach v/ Sofia Manning
CVR-nr. 41975245
